Hylder Zlatan efter nyt målshow

Dermed har Zlatan Ibrahimovic scoret ni ud af de 12 mål, som Sverige har scoret på den nye nationalarena, der blev indviet i november sidste år. Det fik efterfølgende de øvrige svenske landsholdsspillere til at foreslå, at stadion ganske enkelt bliver omdøbt til Zlatan Arena. Hvortil Zlatan Ibrahimovic med vanlig attitude svarede:

- Hedder den ikke det? Det troede jeg, at den hed, siger han ifølge TV2 Norge.

- Det er morsomt at spille her. Jeg har hele tiden sagt, at denne arena kommer til at betyde meget for svensk fodbold. Det er fedt at komme hjem og spille her, fortsætter angriberen.

Nordmændene lagde sig fladt ned efter kampen, hvor Zlatan høstede masser af rosende ord fra modstanderne. Forsvarsspilleren Vegard Forren hylder stjernen som den bedste spiller på det europæiske kontinent.

- I mine øjne er Zlatan Europas bedste spiller lige nu. Han holder legestue. Han er meget stærk, og så er han tilmed god med bolden, siger Forren, men angriberen Daniel Braaten også hylder Zlatan:

- Det er 100 kilo med bøffer, der spiller bold med en teknik som ingen andre. Det er sjovt og inspirerende for alle os andre. Zlatan er tilmed skandinav, så han er en af de største, siger han.

Med sit hattrick banker Zlatan sin måltotal på landsholdet op på 44, og han er nu kun fem mål fra at tangere rekorden som den mest scorende svenske spiller nogensinde.

 

 

 

Dagens Gossip