I aften er Allan tyrefægter: Hvem bliver ofret i arenaen?

Dansegulvet bliver aldrig stedet, hvor fodboldikonet Allan Simonsen kommer til at føre sig frem som en af de bedste. Men i aftenens udgave af 'Vild med Dans' får den tidligere Barcelona-stjerne lov til at udfolde sig i noget, der tilnærmelsesvis ligner de omgivelser, hvor han engang var Europas bedste.

Sammen med sin partner Sofie Kruuse danser han en pasodoble til sangen 'Viva España'.

Allan er først inden for de seneste år flyttet tilbage til Danmark efter at have boet med sin familie i byen Sitges syd for Barcelona, hvor han spillede fra 1979 til '83.

Sang-valget er derfor helt bevidst, og det har hjulpet, fortæller han til tv2.dk.

- Jeg er meget glad for, at det er den sang, vi skal danse til. Jeg forbinder jo sangen med Spanien, hvor jeg havde en rigtig dejlig tid. Jeg tænker jo på alle de venner, jeg fik og stadig har dernede, siger Allan Simonsen.

Spørgsmålet er, om det er nok. For selvom, Simonsen i aften får lov at være matador i 'tyrefægter-dansen', så har han sandsynligvis stadig brug for en masse seer-stemmer.

 

Create your free online surveys with SurveyMonkey , the world's leading questionnaire tool.

Dagens Gossip