I dag begynder motorvejsarbejdet på E20 på Vestfyn

Fra i aften skal bilister væbne sig med tålmodighed, hvis køreturen går ad motorvejen henover Vestfyn.

Arbejdet med at udvide den vestfynske motorvej E20 mellem Nørre Aaby og Middelfart starter i dag, oplyser Vejdirektoratet.

I første omgang er det kun bilister på vej mod Jylland, der bliver påvirket. Men fra næste uge må alle trafikanter over i den ene side af vejen.

- Dem, der har kørt her på Vestfyn, har måske lagt mærke til, at vi har gjort vejen bredere. Det vil sige, at der nu er plads til, at vi kan lægge alle fire spor over i den ene side af vejen, selvom sporene selvfølgelig bliver lidt smallere, fortæller Mike Boesen til DR P4 Fyn.

Selvom det ikke kan undgås, at byggeriet kommer til at betyde både nedsat hastighed og en gang imellem kø, så prøver Vejdirektoratet så vidt muligt at skåne trafikanterne for gener, fastslår Mike Boesen.

Onsdag aften omkring klokken 19 begynder Vejdirektoratet at forberede sporene mod Jylland. Den 7. marts bliver al trafik bliver rykket over i dem.

Arbejdet med at udbygge retningen mod Sjælland varer frem til november. Næste år er det så retningen mod Jylland, der skal udbygges.

Dagens Gossip