I dag og i morgen rammer flere katastrofer Danmark

Hvor godt er Danmark egentlig rustet til terror? Og til en atomkatatrofe?

Vil alt være kaos, eller går der et velovervejet, funktionelt alarm- og redningsberedskab i gang, hvis ulykkerne skulle ramme os?

Dé spørgsmål vil over 30 myndigheder, herunder Beredskabsstyrelsen, forsøge at afprøve og finde svar på i løbet af i dag onsdag samt torsdag, hvor flere store øvelser går i gang.

Det er en tilfældighed, at der både falder en "atomøvelse" og "terrorøvelse" på samme dag, men uanset hvor du befinder dig i landet, skal du altså ikke være nervøs for, at katastrofen er reel. 

Det ene scenarie, der bliver afprøvet, er, at et russisk, atomdrevet fragtskib støder sammen med et større fragtskib i Kattegat.

Derudover afholder Københavns Politi i samarbejde med Rigspolitiet en terrorøvelse i København. 

- Formålet er at se, om vi kan håndtere en terrortrussel; altså hvordan vi håndterer den. Vi har indtænkt læringspunkterne fra den 14.-15. februar (hvor terrorangrebet i København fandt sted red.), siger vicepolitinspektør i Københavns Politi, Henrik Blandebjerg, til Dagens.dk.

Læs også: Skovbrande nær Tjernobyl kan sprede stråling til andre steder i Europa

Han fortæller, at der blandt andet vil blive afprøvet noget ny it-teknologi. 

- Vi undersøger blandt andet, hvor længe kan vi trække på de rigtige kompetencer, og hvordan efterforskningen og den rette info bliver formidlet videre til beredskabet. Det handler om at få afprøvet, om vi har det rette materiel og udstyr. I princippet kunne nogle af øvelserne allerede være gået i gang inden onsdag, fordi vi også træner, hvordan vi hånterer de informationer, man får løbende, uddyber Henrik Blandebjerg.

Han beroliger alle med, at det bør være meget tydeligt, at der er tale om en øvelse. Borgere kan dog opleve støj fra 'kampøvelser', helikopterlarm, og trafikken kan enkelte steder bliver generet. Den kollektive trafik vil køre som planlagt. 

Brandvæsenet, forsvaret, politiet, regionerne og en række andre relevante myndigheder indgår i terrorøvelsen. 

Københavns Politi og Rigspolitiet oplyser, at terror-øvelserne vil foregår i området omkring Københavns Universitet Amager som vist på kortet her:

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip