I fremtiden kan en urinprøve afsløre celleforandringer i underlivet

De fleste kvinder kan skrive under på, at den tre-årlige “undervognsbehandling” hos lægen, når der skal testes for celleforandringer i underlivet, næppe er det mest underholdende.

Men nu er der muligvis godt nyt til de gynækolog-forskrækkede.

I et komparativt studium, hvor man har sammenholdt 14 undersøgelser af 1.433 seksuelt aktive kvinder, har britiske forskere fundet interessante resultater, skriver Independent.

En urinprøve ser ud til at være en effektiv metode i forhold til at screene for cancer.

Det er virusen HPV, som kan testes i urinen. Virusset er meget udbredt blandt seksuelt aktive kvinder og kan føre til livmoderhalskræft.

Tidligere har der været tvivl om, hvor præcise urinprøver var i forhold til HPV. Men selvom urinprøverne ikke var helt præcise som et såkaldt celleskrab fra kvinders vagina, fangede urinprøverne HPV-virusset i 87 procent af tilfældene.

Samtidig afklarede urinprøverne 94 procent af de kvinder, som ikke havde HPV.

Forskerne maner til besindighed, før kvindejublen bryder ud, men lægger vægt på, at urinprøver som supplement til gynækologiske undersøgelser kan hæve andelen af kvinder, som bliver screenet.

Dagens Gossip

Dagens TV