I livsfare: Anni Fønsby opereret akut i weekenden

Skrevet af Ann Katrine Warren

19/02/2013

Dagens topnyheder

Lægerne var nødt til at gribe ind, da Anni Fønsby i weekenden oplevede voldsomme mavekramper og begyndte at bløde fra underlivet. Hun blev opereret akut søndag middag efter at have mistet en liter blod. Det skriver Ekstra Bladet.

- Hun havde mistet en masse blod. Det viste sig, at hun havde en cyste på den ene æggestok. Den var bristet og en liter blod var kommet over i bughulen. Der var ingen tvivl om, at hun var i livsfare, siger veninden April Chris til Ekstra Bladet.

Operationen, som varede to en halv time gik godt, men de næste to-tre uger vil Anni dog have behov for medicin, lige som hun ikke må løfte noget eller køre bil.

Derfor håber veninden April Chris nu, at Anni og datteren Victoria kan få lov til at flytte ind hos hende.