I morgen starter Fredericia Boat Show

I morgen går det løs med jubilæumsudgaven af Fredericia Boat Show, som for 25. gang byder sejlentusiaster velkommen til et overflødighedshorn af sejl- og motorbåde, udstyr, services, foredrag, underholdning og konkurrencer med fokus på livet til søs.

Den officielle åbning foretages af generalsekretær i Dansk Sejlunion Mads Kolte-Olsen, og åbningsarrangementet danner også rammen om uddelingen af Boat Show’s pris til ”Årets talent”.

- Efter måneders forberedelser glæder vi os til at komme i gang med Boat Show, som kan melde alt udsolgt på det 24.000 kvadratmeter store område, der er udlagt til messen. Der er 200 udstillere på plads og et tilsvarende antal både – herunder mange Danmarkspremierer – at se og opleve, konstaterer Lars Søndergaard, projektleder i Messe C Fredericia.

Han håber, at Fredericia Boat Show måske kan markere et vendepunkt i branchen efter nogle svære år.

Fredericia Boat Show finder sted både i den kommende og næste weekend.

Dagens Gossip