I nat bliver det svedigt: Tropenat på vej

Det bliver varmt og fugtigt at gå til køjs i aften.

DMI varsler, at det bliver årets første tropenat. Man kategoriserer en tropenat, når temperaturen er over 20 grader.

- Men det kan jo godt være, at den nogen steder er 19,8 og andre steder 20,2. Jeg tvivler dog på, at folk kan mærke forskel, siger Jørn Thomsen, der er vagtchef ved DMI til Dagens.dk.

Normalt kommer tropenætterne i august måned.

- Det er, fordi vandtemperaturen skal være relativt høj. Men på grund af den milde vinter og det lune forår kommer det allerede nu, siger vagtchefen.

Så man kan roligt smide nattøjet ved sengetid.

Dagens Gossip