I nat var den koldeste i ni måneder: Se hvordan nytårsvejret bliver

Natten til nytårsaftensdag og lørdag morgen blev den koldeste i ni måneder, og vi havde temperaturer på under minus fire grader.

Koldest var det ved Aarhus Lufthavn i morges klokken 6, hvor der blev målt minus 4,6 grader, oplyser TV2 Vejret.

Også i Kastrup Lufthavn var der koldt med minus 4,5 grader.

Dermed var der tale om den koldeste nat i ni måneder, for vi skal helt tilbage til den 28. marts for at finde en lavere temperatur.

Måske har du glemt det, men i december sidste år nåede vi ned på minus 23 grader, så det har været en meget mild julemåned i år.

Og kigger vi så frem på vejret nytårsaften, så kan vi se frem noget mildere vejr.

Desværre bliver det mere skyet, og i den vestlige del af Danmark kommer der regn eller slud, og vinden bliver lettil frisk. Dog noget mere blæsende i Nordjylland med op til hård vind.

Og nytårsnat byder på regn, men temperaturer helt op til otte plusgrader, dog fortsat med en på til frisk vind.

Dagens Gossip