I Sønderjylland efterlyser man skovaktier fra 1920

Plantningsselskabet i Sønderjylland efterlyser nu mulige aktionærer, der kan have mere end 90 år gamle aktier liggende, men som dog stadig har en værdi.

Aktierne kan være gået i arv, men nu skal aktierne altså frem i lyset.

Plantningsselskabet er Sønderjyllands største private skovejer omfattende 12 forskellige skovejendomme beliggende i landsdelens sydvestlige del - fra Fårhus Plantage ved Padborg  i syd til Skærbæk Arealet i nord-  med en samlet størrelse på ca. 1.200 hektar.

Skovene drives på traditionel vis med hugst af tømmer og flis samt nyplantning af kulturarealer. Hertil kommer en betydelig produktion af juletræer og pyntegrønt omkring Skærbæk.

- Plantningsselskabet Sønderjylland blev oprettet 1919 – altså før Genforeningen  –  med det formål at opkøbe jord med skovtilplantning for øje, fortæller skovfoged Torben Ravn fra Selskabet. 

Begrundelsen var, at der var meget lidt skov i landsdelen. Det fortælles, at man kunne køre fra Tønder til Kruså uden at se et eneste træ.

I Sønderjylland havde man nemlig ikke gennemgået den samme udvikling som andre dele af Jylland, hvor Hedeselskabet som drivende kraft havde forestået  tilplantningen af store dele af den jyske hede.

Plantningsarbejdet i Sønderjylland havde stort set ligget stille under den preussiske administration. Man var således 56 år bagud. (Skovprocenten er i dag i øvrigt fortsat mindre i Sønderjylland, end i det øvrige land).

Skovrejsningen blev finansieret ved udstedelse af støtteaktier med et pålydende på henholdsvis:

50 kr. , 100 kr. , 1.000 kr.. Det var mange penge dengang. Støtteaktierne blev erhvervet af personer over hele landet, men flest i områderne Rødding, Skærbæk, Toftlund, Løgumkloster, Branderup, Rømø og m.fl. i Sønderjylland.

Aktierne er fortsat gyldige og har en værdi – har du nogen?

I modsætning til meget andet i denne krisetid har aktierne stadig en værdi. Selskabet og aktionærerne har dog ikke været særligt gode til at holde kontakt med hinanden, hvilket i dag betyder, at man over denne lange årrække har mistet forbindelsen med adskillige aktionærer.

Mange aktier kan derfor fortsat ligge hos efterkommere rundt i skuffer og bankbokse. Plantningsselskabet er meget interesseret i at vide, om aktierne fortsat findes, eller man må anse dem for bortkomne. Aktierne er såkaldte indehaveraktier, hvilket betyder, at de tilhører den, som har dem i sin besiddelse, og hvis navn er noteret på aktierne.

Plantningsselskabet er lige fortiden i gang med at søge efter disse gamle aktier.  Nuværende indehavere af ikke aktive aktier bedes  kontakte  Plantningsselskabet for at få aktierne omskrevet.

Selskabet modtager i dette eftersøgningsarbejde en stor hjælp af landsdelens lokalhistoriske foreninger og arkiver, samt helt lokale kontakter. Uden deres hjælp er opgaven umulig.

Dagens Gossip