IC Companys sælger Jackpot og Cottonfield til Coop

Umiddelbart påvirker salget IC Companys likviditet positivt med 30 mio. kroner, men det påvirker ikke selskabets forventninger til helåret.

»Salget af Jackpot og Cottonfield opfylder en vigtig strategisk målsætning for selskabet, da IC Companys fortsætter med at forenkle sin forretningsmodel med fokus på de fortsættende aktiviteter, hvilket er i overensstemmelse med tidligere udmeldt strategi,« skriver administrerende direktør i IC Companys Niels Mikkelsen i meddelelsen.

Ifølge meddelelsen skal de to brands fungere som »hjørnestenen« i Coops nye tekstilsatsning, og enkelte medarbejdere, der har arbejdet med design, produktion og sourcing med mærkerne, flytter med over til supermarkedskæden.

For fjerde kvartal i selskabets skæve regnskabsår ventes salget desuden at påvirke resultatet af ophørende aktiviteter negativt med 80 mio. kroner.

Dagens Gossip