Icelandair slutter 2013 med passagerrekord

Icelandairs traffiktal for december 2013 ligner til forveksling de foregående måneders og det er kun positivt. 18 procent stigning i forhold til december 2012.

- Antal passagerer var i december 2013 141.000 mod 119.000 samme måned året før, hvilket er en stigning på 18 procent.

- 2013 endte med en samlet stigning på 12 procent i forhold til 2012 og i tal er det 2.257.000 mod 2.020.000.

2013 var rekordår for Icelandair: Aldrig tidligere har selskabet transporteret så mange passagerer på internationale flyvninger som i 2013. Den årlige stigning i Icelandairs passagertal har de sidste år været på mellem 12-18% og alene fra 2009 og frem til nu en samlet stigning på 1 million passagerer.

I 2014 har Icelandair den største fartplan nogensinde og kan tilbyde flyvninnger til i alt 38 destinationer, heraf 12 er i Nordamerika. Flyflåden vokser også i 2014 og Icelandair har således 21 fly, alle af Boeing 757 typen.

2014 er også året, hvor Icelandair åbner de to nye canadiske destinationer, nemlig Edmonton i marts og Vancouver i maj. Derudover flyver Icelandair til New York (Newark og JFK), Boston, Washington D.C., Orlando, Minneapolis/St. Paul, Denver, Seattle og Anchorage i USA og Toronto og Halifax ligeledes i Canada.

Dagens Gossip

Dagens TV