Ida Auken overværede blodig ulykke: Nu leder hun efter ofrene

Eks-ministeren Ida Auken beder offentligheden om hjælp til at finde to personer, som hun ved et tilfælde kom tæt på efter en flyvetur til Dubai.  

Det fremgår af den 36-årige politikers Facebookside, hvor hun fortæller, hvordan hun var vidne til en kedelig ulykke i Dubai Lufthavn lørdag nat. Her faldt et ældre ægtepar på rulletrappen - lige foran Ida Auken.

Læs også: Hvem er Lone og Erik? - Her er deres vielsesringe

Den handlekraftige kvinde trådte strak til for at hjælpe parret, der havde slået sig forholdsvist voldsomt. Men Ida Auken fortryder, at hun ikke fik navnene på ægteparret, for hun vil gerne vide, hvordan det er gået for parret, som blev hentet med ambulance.

"Jeg har brug for jeres hjælp. Igår klokken 02.15 ankom jeg til Dubai med et Norwegian fly. På vej ud af gaten skete der en voldsom ulykke. Et ældre dansk ægtepar faldt på rulletrappen lige foran mig. Manden slog sit hoved meget voldsomt og blødte. Kvinden faldt og slog sin ryg. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at holde dem fra at falde hele vejen ned, mens rulletrappen kørte videre", skriver Ida Auken på Facebook og fortsætter:

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

"Jeg blev hos dem indtil ambulancefolkene kom, men fik ikke deres navne. Jeg har tænkt på dem lige siden. Hvordan har de det? Har de brug for at tale om chokket? Kan jeg gøre noget for dem? Det eneste jeg ved om dem var, at de skulle besøge deres datter og svigersøn i Abu Dabi. Kan nogen hjælpe mig med at finde dem? Del meget gerne denne besked. Tak af hjertet."
    
Den radikale politikers efterlysning er allerede blevet delt 830 gange på de sidste 17 timer. Og det er væltet ind med kommentarer fra folk, der så udemærket godt forstår, hvorfor Ida Auken ikke kan slippe parret.

Dagens Gossip