Ida fandt denne forladte hund i kanten af en skov: Forkasteligt at efterlade sin hund sådan

Skrevet af Kirstine Petersen

05/06/2015

Dagens topnyheder

Da norske Ida Sjo var ude og lufte sine hunde, hørte hun pludselig en lyd fra skovbrynet.

Her fik hun øje på en lille terrier i et bur, som nogen havde overladt til sig selv og skæbnen. Ingen af de folk, Ida fik fat på, som boede i nærområdet, kendte til hunden, men nogle kunne bekræfte, at de havde bemærket dyret tidligere og meldt det til politiet.

Ida følte et ansvar for at hjælpe det lille kræ, og tog derfor hunden med sig, og skrev efterfølgende på en gruppe på facebook, der er lavet til at forene ejere og deres hunde, hvis de er løbet væk.

- Fandt denne lille hanhund i skovbrynet ved Veum, som nogen havde efterladt. Han logrede meget med halen, da jeg kom, og peb og peb. Han virker rigtig kvik og vant til mennesker. Blid og glad for at jeg kom. Ser ud til, at han har stået der noget tid. Ingen biler eller mennesker i nærheden. Nogen, som kender ham, og/eller kan tage sig af ham?. 

Læs også: Gode nyheder om hunden, der fik tape for snuden

Ida har selv to hunde, hun skal passe, samt et job, så derfor blev hun nødt til at give ansvaret videre. Nu har terrieren fået en plejefamilie, og myndighederne har fundet frem til den oprindelige ejer, men vil ikke udtale sig om, hvad der skal ske i sagen.

Selvom terrieren har det godt nu, er Ida stadig vred over hændelsen:

- Jeg synes det er forkastelig. Det er mange muligheder for at få passet sin hund. At overlade den på den her måde er både trist og ondt over for hunden, og det er frækt, at overlade ansvaret til andre, siger hun til norsk TV2.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: