IDEmøbler Fredericia åbner ny butik

IDEmøbler i Fredericia flytter fra den gamle adresse på Fuglsang Allé til nye lokaler i Fredericia Megacenter, der bygges på Vejlevej 107. Butikken bliver på 3.500 kvadratmeter fordelt på to etager.

IDEmøbler Fredericia bliver den første butik i kæden til at repræsentere et helt nyt butikskoncept. Konceptet, der blandt andet omfatter nye farver på væggene, nye diske og LED-belysning, skal sætte standarden for fremtidige butiksåbninger i den landsdækkende møbelkæde.

- De nye lokaler og den nye indretning kommer til at danne fantastiske rammer om produkterne. Med LED-belysning kommer du f.eks. til at kunne se farver og teksturer på produkterne som var det i dagslys. Og så er LED-belysning tilmed energibesparende, fordi pærerne bruger mindre watt og de kun kræver udskiftning hver 10. år, fortæller butikschef i IDEmøbler Fredericia, Peder Vejsnæs.

Butikken åbner i marts på Vejlevej 107.

Dagens Gossip