IDEmøbler i Fredericia åbner i nyt stort møbelhus

Torsdag den 7. marts åbner IDEmøbler dørene til en ny butik på Vejlevej 107 i Fredericia. Åbningen fejres med blandt andet en velgørende møbelauktion til fordel for Fredericias yngste generationer, masser af åbningstilbud på kendte mærkevarer og egne koncepter, samt en ballonkunstner til husets mindste gæster.

Snoren til IDEmøblers nyindrettede 3.500 kvadratmeter bliver klippet torsdag den 7. marts klokken 10 af Fredericias borgmester Kenny Bruun Olsen.

Bill Holmberg som auktionarius

Ved møbelauktionen lørdag den 9. marts kan man opleve kendis og foredragsholder Bill Holmberg i rollen som auktionarius. IDEmøbler sætter et antal kvalitetsmøbler som f.eks. det populære DC-sofakoncept, en Fatboy-hængekøje og en Wonderland-seng på højkant, og pengene fra auktionen går ubeskåret til velgørende formål i Fredericia-området.

Dagens Gossip