Identiske fremmede støder ind i hinanden på udveksling i Tyskland

Tanken om at alle har en dobbeltgænger et sted har været kendt i årevis. 

Men det er de færreste, der rent faktisk når at møde en person, der ligner en på en prik. 

Derfor var chokket også stort, da to britiske piger stødte ind i hinanden i Tyskland, hvor de begge var på udvekslingsophold. 

Inden pigernes møde, havde en lang række medstuderende spugt dem, om de havde deres tvillingesøster med på udvekslingsopholdet, hvilket forvirrede dem begge. Lige indtil de rent faktisk mødtes. 

- Når jeg gik ud om aftenen, begyndte folk at spørge mig, om jeg var her med min søster eller tviling. I starten anede jeg ikke, hvad de snakkede om, så jeg svarede dem bare, at jeg var her helt alene, siger Ciara Murphy om oplevelsen. 

Da de to piger, der begge er fra Storbritannien, endelig mødtes, tog de omgående et fælles selfie, som de lagde på Facebook. 

Herefter blev de kontaktet af organisationen 'Twin Strangers', der matcher personer med deres dobbeltgængere. 

Siden er deres historie blevet delt vidt og bredt på Facebook, og der er også blevet lavet en lille film om de to pigers møde. 

Og Ciara og Cordelia er ikke kun blevet en dobbeltgænger rigere. De er også blevet bedste venner. 

- De er hele tiden sammen nu, som var de en samlet pakke. De har fået et særligt bånd sammen, udelukkende fordi de ligner hinanden på en prik, siger Ciaras veninde Jessica. 

 

Dagens Gossip