Identitetstyve svindlede for kvart million på en uge

Fra 27. maj og 3. juni har tre tyve handlet for små 250.000 kr. i Henriette Thiims navn.

Det skriver eb.dk.

Hun opdagede svindlen, da hun fik en følgeseddel fra Idé Møbler for møbelkøb til 35.000 kr., og der var oprettet aftaler på hendes betalingsservice, tre fra Telenor og tre fra Ekspres Bank og Basisbank.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

- Så sent som i går fik jeg to 'rudekuverter' og forleden blev der hævet 12.000 kr. på min konto, som jeg nu har fået ført tilbage. Det kræver overskud og hårdt arbejde at være udsat for identitetstyveri, og jeg ved ikke, hvornår det hele starter forfra. I næste måned bliver der måske lejet en bil i mit navn, som ikke bliver leveret tilbage, siger Henriette Thiim til Ekstra Bladet.

Det hele startede, da hun fik stjålet sit kørekort og sygesikringsbevis. Tyvene skiftede billedet på kørekortet ud med et foto af den ene tyv.

Hun ses på bileldet herover.

Identitetstyvene beskrives som:

A: Kvinde, ca. 40 år, ca. 170 cm høj mørkeblond skulderlangt hår med lyse striber.

B: Mand, ca. 40 år, ca. 180 cm høj, alm. af bygning, skaldet.

C: Kvinde, ca. 40 år, ca. 160 cm. Mørkt hår. Trøje, hvorpå der står BO.

Ved du, hvem disse personer er, eller har du oplysninger om dem, bedes du ringe til Nordsjællands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip