Igen: Lille barn flået ihjel af syv hunde

En blot 21 måneder gammel pige blev onsdag aften bidt ihjel af syv hunde (Ikke hunden på billedet red.) i Bryan County, Georgia, USA.

Omkring klokken 18:30 amerikansk tid fik det lokale politi meldingen om, at en lille pige var blevet angrebet og dræbt, mens hun legede i haven.

Politiet har fortalt Savannah Morning News, at pigens bedstemor sov, men blev vækket af, at der var uro. Hun kiggede ud af vinduet, så angrebet, men kunne ikke nå at gribe ind.

Hundene tilhører barnets familie og er Pit Bull-blandinger. De blev aflivet på stedet af Bryan County Animal Control.

Myndighederne har hverken frigivet familien eller barnets identitet.

Så sent som tirsdag blev en 14-årig pige fra Manchester, England bidt ihjel af fire hunde.

Dagens Gossip

Dagens TV