IKEA åbner en café med senge, hvor besøgende gerne må tage en lur

Skrevet af Ane Sørensen

17/05/2015

Dagens topnyheder

Det kan være fristende at smide sig i en af IKEAs store, bløde senge, og sommetider kan det være svært at komme op igen.

Nu åbner IKEA ifølge metro.co.uk en pop-up café i Shoreditch i Storbritannien, hvor du kan få lov til at blive liggende.

Her kan du nemlig bogstavelig talt få morgenmad på sengen - det er helt okay at tage en lur, og du kan vælge mellem en række forskellige slags søvndyssende te.

Læs mere: Ikea har fået nok: Spænder ben for gemmeleg

Caféen åbner for en periode i maj og serverer morgenmad fra 7.30 til middag.

Fra middag til 15, kan gæsterne tage en lur i caféens senge.

Der har tidligere været afholdt events, hvor gæster har fået lov at sove i sengene i de danske IKEA-varehuse.

Der er dog ikke umiddelbart planer om at opføre en lignende café i Danmark inden for den nærmeste fremtid.