IKEA Danmark stopper al salg af kødboller

IKEA Danmark stopper omgående salget af svenske kødboller.

Det oplyser IKEA.

Det sker efter, tjekkiske myndigheder har fundet hestekød i møbelgigantens berømte kødboller. Varehuset vil nu gå i gang med at teste kødbollerne for hestekød.

- Hos IKEA Danmark kan vi bekræfte, at kødbollerne solgt fra restauranter og bistroer i de fem danske varehuse ikke er fra samme parti, som det i Tjekkiet, hvor der blev fundet spor af hestekød. Alligevel har vi her i Danmark valgt at sende kødboller fra de danske varehuse til analyse, udtaler Tina Würgau Lindharth fra IKEA til TV 2.

Der vil gå nogle dage, før IKEA har svar på prøverne.

- Der er efter test af andre partier fra samme leverandør ikke fundet yderligere spor af hestekød. Hos IKEA tolererer vi ikke, at der skulle være andre ingredienser i den mad, vi sælger og serverer, end dem, der står på varedeklarationen, udtaler Tina Würgau Lindharth til TV2.

Det er den svenske madproducent Dafgård, der sandsynligvis har produceret kødbollerne, som de tjekkiske myndigheder har fundet spor af hestekød i.

Til Dagens.dk oplyser Dafgård, at det omtalte parti kødboller er kaldt tilbage, mens situationen undersøges nærmere.

Dafgården oplyser også, at virksomheden jævnligt udfører DNA-analyser, og at der vil blive udtaget flere prøver for at komme til bunds i sagen.

I løbet af de kommende dage vil der komme svar på prøverne fra Dafgården.

Dagens Gossip