IKEA har fået ny pølse: 30 centimeter lang og sort som natten

Det er ikke noget nyt, at man kan købe kødboller, softice eller en lun hotdog, når man er på søndagstur med kæresten i Ikea.

Men i Japan har den svenske møbelgigant nu taget sine hotdogs til et helt nyt niveau. I anledning af deres ti års jubilæum i landet, har de nemlig lavet en særlig hotdog, der er fuldstændig sort.

Det skriver Rocket News 24.

Den sorte variant, som lyder det kuriøse navn ‘Ninja Dog’, er 30 centimeter lang. Den mørke farve har både brød og pølse efter sigende fået fra spiseligt bambus-kul.

Det sorte mad har faktisk været lidt af en trend i Japan på det seneste. Burger King har for eksempel også lavet en burger, som var fuldstændig sort.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Burger King

‘Ninja Dog’ skulle blive solgt til slutningen af december for den nette sum af 300 japanske yen (omkring 20 danske kroner red.).

Men du må altså være indstillet på lidt af en rejse, hvis du gerne vil sætte dine tænder i den mørke pølle.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV