IKEA tilbagekalder to produkter: Indeholder andet end bare chokolade

Det drejer sig om produkterne Chokolad Mörk 60% og Chokolad Mörk 70%, som IKEA tilbagekalder i en pressemeddelelse.

- Sikkerhed har altid første prioritet i IKEA. Vi tilbagekalder alle chokolader med navnet CHOKLAD MÖRK, da indholdet af mælk og nødder er utilstrækkeligt deklareret på emballagen, oplyser IKEA.

- Personer med mælk- eller nøddeallergi kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser CHOKLAD MÖRK 60% og CHOKLAD MÖRK 70%.

IKEA tilføjer til tilbagekaldelsen, at møbelgiganten har modtaget en henvendelse fra en kunde, som har fået en allergisk reaktion efter at have spist chokoladen, og derfor bliver de to produkter nu kaldt tilbage i alle varehuse.

- Produkterne kan returneres i nærmeste IKEA varehus, hvor den fulde pris vil blive refunderet. Købsbevis (kvittering) er ikke nødvendig.

- Vi beklager ulejligheden.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip