IKEA trækker farlige lamper tilbage: De falder ned så skynd jer at aflevere dem tilbage

Møbelvirksomheden IKEA trækker lige nu tre forskellige typer af deres lamper tilbage, fordi de har fået meldinger om, at lamperne falder ned fra loftet. 

I flere tilfælde har der derfor været brug for lægehjælp, og én kunde har rapporteret at være blevet syet som følge af sine skader fra lampen. 

- Vi beder derfor alle kunder, der har købt HYBY, LOCK eller RINNA loftlampe om straks at afmontere og levere den tilbage til nærmeste IKEA varehus, hvor den fulde pris vil blive refunderet, skriver IKEA i en advarsel til sine kunder. 

Du kan se et billede af lamperne i galleriet nedenfor her.

Problemet med lamperne er, at glasskærmen på dem i nogle tilfælde er faldet ned, enten fordi plasticklipsen blev mør med tiden, eller fordi lamperne var monteret forkert, lyder forklaringen.

- Vi har valgt at tilbagekalde produkterne for at undgå at der sker yderligere hændelser, beklager IKEA. 

Du kan returnere lamperne til alle IKEA varehuse og få den fulde pris refunderet. Købsbevis/kvittering er ikke nødvendig for at få pengene tilbage, hvis der vel at mærke er tale om følgende produkter:

- HYBY og LOCK loftlampe, som er solgt på alle IKEA markeder, LOCK siden 2002 og HYBY siden 2012.

- RINNA loftlampe er ikke solgt i Danmark men i 11 andre europæiske lande og Kina siden 2010.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip