Ikke kun undervisning bliver aflyst

Mere end hver fjerde skoleleder svarer, at de har været nødt til at aflyse lejrskoler og ekskursioner, og mere end hver tiende har aflyst skole-hjem-samtaler. Alt sammen til gene for børnene, siger landsformand for Skole og Forældre Mette With Hagensen, der kalder aflysningerne »problematiske«.

En af de store udfordringer i tiden efter lockouten bliver, at der er et stort undervisningsefterslæb, som skal håndteres. Ifølge Danmarks Lærerforening går de danske folkeskoleelever dagligt glip af sammenlagt 120.000 lektioner. Timer, eleverne har krav på at få efter konflikten, hvis de kommer under minimumstimetallet.

»Selvfølgelig kan nogle arrangementer flyttes, men når først vi skal have skolen i gang igen, så er der så meget andet, der kommer fokus på. Så jeg tror desværre ikke, at vi får kørt alle de her arrangementer af, inden det bliver sommerferie,« siger Mette With Hagensen.

Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning er det kun undervisning, som eleverne efterfølgende har krav på. Det vil sige, at hvis skolerne efter konflikten ikke har tid eller ressourcer til at afholde sportsarrangementer, lejrskoler og lignende, vil de heller ikke blive pålagt at gøre det.

Ifølge Mette With Hagensen vil de mange aflyste arrangementer få betydning for samarbejdet i de enkelte klasser forældrene imellem.

»De her aflyste arrangementer er de steder, hvor vi som forældre mødes med andre end de forældre, hvis børn vores børn normalt leger med. Det betyder, at forældresamarbejdet lider lige nu. Det kan godt være, at vi mødes til fodbold og til spejder, men skolearrangementerne mangler altså,« siger hun.

Hun bakkes op af Hanne Knudsen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

Der er meget store forventninger til forældre i dag, og særligt i den nuværende situation kan det gå ud over børn af svage forældre. Et eksempel er, hvis forældrene skal arrangere pasning af børnene under lockouten.

»Vi kan risikere, at nogle mønstre bliver forstærket, sådan så de børn med svage forældre bliver ekskluderet yderligere, fordi de svage forældre ikke er dem, de andre ringer til for at høre, om de kan tage børnene en dag,« siger Hanne Knudsen og fortsætter:

»Man risikerer en eksklusionscirkel, hvor de børn, der hænger lidt, fordi deres forældre hænger, ryger endnu længere ud. Det ser jeg som en helt reel risiko.«

Hos Skolelederforeningen ærgrer man sig over de mange aflysninger.

»De sociale arrangementer, der afholdes, har jo stor betydning for sammenholdet i en klasse. Så det er selvfølgelig ikke godt, at nogle sociale arrangementer bliver aflyst,« siger formand Anders Balle, der håber, at så mange aktiviteter som muligt kan afholdes efter konflikten og måske på den anden side af sommerferien.

En større udfordring er aflysningerne af skole-hjem-samtaler, mener Anders Balle.

»Det kan have rimeligt store konsekvenser, hvis man er inde i et samtale- eller behandlingsforløb for en elev, der indebærer samtaler med forældrene, psykologisk rådgivning og iværksættelse af specielle tiltag. Det kan godt få store konsekvenser, hvis ikke det forløb bliver gennemført, men det må man jo så samle op bagefter,« siger han.

Der er jo nogle børn, der har brug for hjælp nu og her. Den akutte hjælp kan de vel ikke få igen senere?

»Det kan jeg godt følge dig i, og derfor er der også børn, for hvem det her vil få meget uheldige konsekvenser, hvis de ikke får det tilbud, som de burde have haft. Og ja... Sådan er det jo. Det er jo en af konfliktens lidt kedeligere konsekvenser.«

For Mette With Hagensen illustrerer denne holdning, hvem der er de største tabere i konflikten.

»Det er børnene. De taber på alle ledder og kanter her. Vi er nået dertil, hvor vi ikke længere kan være det bekendt,« siger hun.

Dagens Gossip

Dagens TV