Ikke set i 30 år: Mor og datter fundet døde

Naboklager over lugtgener gjorde, at engelsk politi fandt en kvinde, der ikke er set i 30 år samt hendes datter. Begge blev fundet døde i et faldefærdigt hus i Littlemore i England.

Politiet brød ind i huset, hvor de fandt liget af datteren Caroline Jessett. Ordensmagten måtte dog forlade ejendommen på grund af fare for at huset ville styrte sammen. Det skriver Daily Mail.

Læs også: 14-årig pige død af tampon

Politiet vendte dog tilbage til huset i går og her fandt de datterens mor, Pauline Jessett. Naboerne har ikke set hende i 30 år.

Ifølge Daily Mail beskriver naboerne begge kvinder som tilbagetrukne. De levede et tilbagetrukket liv, og gardinerne var altid rullet for. Og hvis de ringede på døren, blev der aldrig åbnet.

- Hun blev som en eneboer, da hendes mand døde i 1980'erne, siger en nabo til avisen og fortsætter:

- Datteren gik i skole, men hun tog aldrig på arbejde. I ny og næ kunne man se datteren handle ind i de tidlige morgentimer.

10-årigs rørende brev: - Kære Julemand, kurer min far for kræft

Ifølge politiet er det gætværk, hvornår moderen er død. Men datteren menes at have været død siden juni måned i år. Politiet mener ikke, at der ligger en forbrydelse bag.

Dagens Gossip

Dagens TV