Ikke set i seks år: Skuespiller melder Scientology-leders hustru forsvundet

Skrevet af Lotte Sørensen

09/08/2013

Mest læste i dag

Det har fået skuespilleren Leah Remini, kendt som Carrie fra Kongen af Queens, til at melde Shelly Miscavige savnet ved politiet, skriver tmz.com.

Leah Remini har selv været en del af Scientology-kirken i mange år, men forlod kirken, blandt andet fordi hun mente, at lederen David Miscavige var korrupt. Hun var desuden bekymret for hans hustru Shelly, som ikke er set offentligt siden august 2007.

Her så man hende for første gang i et år til hendes fars begravelse.

Hun var heller ikke med, da Tom Cruise og Katie Holmes blev gift i 2006, hvor hendes mand David Miscavige var forlover. Det fik Leah Remini til at spørge efter hende, hvorpå hun angiveligt fik at vide, at det ikke ragede hende. 

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

I 2012 sagde Shelly Miscaviges advokater, at hun ikke var forsvundet og dedikerede al sin tid til Scientology. Skeptikere pegede dog på, at de ikke kom med noget bevis for, at hun ikke var forsvundet.

Ifølge TMZ har politiet i Los Angeles dog været i kontakt med Shelly Miscavige, hvorpå efterforskningen er endt.

Ifølge The Hollywood Reporter, går der rygter om, at Shelly Miscavige holder til i en af kirkens ejendomme, hvor ca. 12 scientologer lever afskåret fra omverdenen.

Efter sit brud med kirken planlægger Leah Remini at skrive en bog om sin tid som Scientolog - en tid, hvor hun plejede omgang med kendte trosfæller som John Travolta, Kirstie Alley og Tom Cruise.