Ikon skal være spillende træner i Manchester

David Moyes går ind til sin første sæson som Manchester United-manager med veteranen Ryan Giggs som en del af sin trænerstab.

Den 39-årige waliser er med øjeblikkelig virkning blevet udnævnt som spillende træner i United, og det glæder Moyes, der har overtaget managerjobbet fra legenden Alex Ferguson.

- Jeg er glad for, at Ryan har accepteret muligheden for at blive træner/spiller. Hans succes og evne til at tilpasse sit spil over en årrække giver ham et uovertruffent perspektiv på det moderne spil.

- Hans karriere er et eksempel for alle håbefulde unge spillere, og jeg er sikker på, at både han og spillerne vil få gavn af denne nye rolle, siger Moyes til klubbens hjemmeside.

Giggs har kontrakt med United som spiller i et år endnu.

/ritzau/

Dagens Gossip