Ild i himlen: I nat kan du se massevis af stjerneskud

Skrevet af Ninna Andreasen

22/04/2015

Mest læste i dag

Hvis du kan holde dig vågen, når natten falder på, kan der være et spektakulært syn i vente.

Meteorsværmen Lyriderne glider nemlig hen over himlen i nat. Det giver mulighed for at se op mod 20 stjerneskud i timen. Det skriver TV2

For at få øje på ildhalerne skal du kigge mod den østlige himmel sent på aftenen. I løbet af natten kommer de højt op på himlen.

I år er forholdene for stjerneskud ekstra gode, fordi månen både lige har været ny og går ned omkring midnat.

Derudover bliver vejret klart.