Ild i stikkontakten og katten

Skrevet af Elo Christoffersen

08/10/2012

Dagens topnyheder

 

En psykisk syg mand alarmerede mandag eftermiddag Kolding Brandvæsen og fortalte, at det brændte i hans lejlighed på Slåenvej i Bramdrupdam.   - Han kunne dog ikke redegøre for, hvad der brændte, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Svend Pedersen.   Både brandvæsen og politi rykkede ud til manden, der bor på førstesalen. Men politiet fandt ingen ild i lejligheden.   - Han forklarede betjentene, at der var ild i stikkontakten og i katten, siger vagtchefen.   Det var der dog ikke. Politiet kunne blot konstatere, at han var "lettere underlig". Og så kunne både brandvæsen og politi forlade stedet igen.   Det er ikke oplyst om manden har fået professionel hjælp efterfølgende.   Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto).