iMo Learn – nyt interaktiv skolemøbel fremmer læring

Det er baggrunden for det intelligente skolemøbel iMo Learn, designet i regi af udviklingsprojektet Kids n’Tweens og nu klar til at blive testet i stor skala på skoler i Kolding og Vejle.

Første test finder sted på Sjølund-Hejls Skole syd for Kolding onsdag og fredag i uge 50.

Interaktiv teknologi
iMo Learn består af et klassesæt på 24 sidde-klodser i blødt plastmateriale, plus computer og iPads. Hver klods har indbygget interaktiv teknologi, der gør at eleven kan interagere med computeren og løse forskellige opgaver.

- iMo Learn støtter op om kombinationen af fysisk aktivitet og læring på flere måder, siger lektor Lars Elbæk fra Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik, en af partnerne i udviklingen af iMo Learn.

Eleverne kan bruge møblerne som træningsredskaber, når der er brug for et afbræk med fysisk aktivitet i den traditionelle, stillesiddende undervisning. Undersøgelser viser nemlig, at perioder med kortvarig fysisk aktivitet fremmer elevernes læring, det man i fagsproget kalder ”kropsligt forankret læring”.

Alternativ til mus og tastatur
Ved at man bevæger sidde-klodserne fungerer de som alternativ til mus og tastatur, og her kan eleverne blandt andet bruge iMo Learn i danskundervisningen til at træne tegnsætning.

- Der er ingen tvivl om, at sammenkoblingen af fysisk aktivitet og læring giver gode resultater, siger Jan Hjorth, skoleleder på Sjølund-Hejls Skole.

Projekt Leg og Læring – Kids n´ Tweens Lifestyle skal styrke virksomheder og turismesektoren i Region Syddanmark i deres arbejde med målgruppen ”Kids n´ Tweens”. Det overordnede formål er at opbygge viden og kompetencer som forudsætning for at kunne udvikle innovative og oplevelsesbaserede tilbud til målgruppen børn og unge i alderen 3-12 år.

Syddansk Vækstforum og EU's regionalfond støtter projektet, der har en beløbsramme på knap 32 millioner kroner.

Foto: spinderihallerne.dk

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip