Indbrudstyv fandt død mand: Ringede selv til politiet

Det skriver avisen The New Zealand Herald.

Tyven stødte ind i manden, der havde hængt sig i det mørke hus i byen Hamilton. Skrigende og chokeret ringede han selv til politiet.

Naboerne hørte hans skrig og ringede også til politiet.

Tyven er siden blevet anholdt, men slipper sandsynligvis for en dom for indbruddet og er da også løsladt igen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Tyven har flere indbrud på cv'et, og Freda Grace, taktisk koordinator ved det lokale politi, håber, at det tragiske dødsfald kan føre noget godt med sig for ham.

- Forhåbentligt kommer der noget positivt ud af det, at han beslutter, at det ikke er godt at gøre. Jeg ville opfatte det som virkelig dårlig karma, siger hun.

Den afdøde skulle have hængt sig få timer før indbruddet. Freda Grace vurderer, at der kunne være gået flere dage, før han blev fundet, hvis ikke den 26-årige havde brudt ind i huset.

Dagens Gossip