Indbrudstyv forsøgte at skjule sig i en sø, men der lå en ubehagelig overraskelse

En indbrudstyv har mistet livet, efter han forsøgte at skjule sig for politiet i en sø, der lå i nærheden af nogle huse, han angiveligt havde forsøgt at begå indbrud i. 

22-årige Matthew Riggins fra Palm Bay i Florida blev fundet i søen den 23. november, efter han havde været meldt savnet i 10 dage. 

Ifølge de amerikanske myndigheder havde Matthew Riggins den 13. november sagt til sin kæreste, at han skulle ud og lave indbrud i et område, der hedder Barefoot Bay. Samme aften havde beboere kontaktet politiet og fortalt, at to mistænkelige mænd klædt i sort bevægede sig rundt i området. 

Det fik politiet til at lave en større eftersøgning i området med en helikopter og hunde, hvilket fik Matthew Riggins til at ringe til sin kæreste og fortælle, at de blev jagtet af politiet. 

De to gemte sig i en skov, men da Matthew Riggins aldrig kom hjem efter indbrudsforsøget, blev han meldt savnet.

10 dage senere blev hans lig fundet i en sø tæt ved skoven. I forbindelse med bjærgningen mødte der også eftersøgningsholdet en næsten 3.5 meter lang krokodille, som man valgte at aflive. 

Politiet formoder, han er hoppet over et hegn og gået ud i søen for at skjule sig. 

- Han er formodentlig gået ned i søen for at skjule sig fra politifolkene og deres hunde, men her mødte han sandsynligvis alligatoren, siger Tod Goodyear fra politiet i Brevard County, ifølge Telegraph. 

- At gemme sig for at slippe væk og så støde ind i et dyr af den kaliber, det har jeg aldrig oplevet før, siger han. 

Efterfølgende har en obduktion af alligatoren vist, at der var rester fra Matthew Riggins i dens mave, men hans officielle dødsårsag er drukning. 

 

 

Dagens Gossip