Indbrudstyv gemte skarpladt våben

Natten til onsdag blev han anholdt i forbindelse med et indbrud i en villa i Lystrup nord for Aarhus. Han bliver ud over indbruddet sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, oplyser Østjyllands Politi.

Den 38-årige mand var stukket af fra villaen, da politiet nåede frem, men ved hjælp fra en hundepatrulje lykkedes det ordensmagten at finde og anholde ham.

Politiet fandt desuden en taske i området, som angiveligt tilhørte manden. Den indeholdte diverse indbrudsværktøj samt en skarpladt pistol med syv patroner i magasinet, oplyser Østjyllands Politi.

Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre, og af hensyn til den videre efterforskning ønsker anklagemyndigheden ikke at udtale sig om sagen.

BNB

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip