Indbrudstyve anholdt på fersk gerning med designermøbler

Skrevet af admin

12/10/2013

Dagens topnyheder

Flere borgerhenvendelser førte til, at politiet i Aarhus har anholdt to mænd på henholdsvis 24 og 27 år.

De er begge fra Aarhus-området og er sigtet for indbrud i privat beboelse inden for de seneste par måneder.

Anholdelsen fandt sted fredag, efter at politiet havde modtaget flere henvendelser fra beboere, der havde set de to mænd luske rundt i deres område.

- Vi anholdte dem fredag, fordi de kørte en stjålen bil. De var på vej ud på et indbrud, men vi kommer på nakken af dem. Da vi ransagede bilen, fandt vi en masse designer-koster fra Hjortshøj og Tranbjerg, siger vagtchef fra Østjyllands politi Jesper Drejer.

Mændene havde angiveligt rusket i dørene ved flere adresser i det nordlige Aarhus for at se, om folk var hjemme.

De lod som om de afleverede pakker, men hvis folk var hjemme skyndte de sig væk.

Politiet fandt tyvekoster fra flere indbrud i mændenes bil. Der blev blandt andet fundet designermøbler og lamper.

Begge mænd er varetægtsfængslet i fire uger indtil den 8. november og begge mænd har valgt at kære kendelsen.

/ritzau/