Indbrudstyve fik sig en lærestreg for livet: Husejeren var bevæbnet med et samuraisværd

Da en 49-årig mand fra Argentina forleden fik uventede gæster i form af fire bevæbnede indbrudstyve, valgte han at gå til modangreb på en særdeles voldsom måde.

Dias Costa havde et samuraisværd i sit hjem, som han ikke var bange for at tage i brug, og de fire tyve måtte til sidst flygte fra stedet i en bil, skriver Daily Mail

Tyvene brød ind i huset midt om natten, mens Dias Costa og hans kone sov. Med sig havde de to pistoler. 

I et uopmærksomt øjeblik gik Dias Costa til angreb på de fire mænd med sit samuraisværd. Han hakkede dem i arme, nakke og ansigt, og til sidst løb de væk fra stedet, hårdt sårede. Føreren af flugtbilen blødte så voldsomt, at han kørte galt, og alle fire tyve ligger nu på hospitalet.

Dias Costa og hans kone er flyttet hjem til nogle familiemedlemmer, da de frygter et hævnangreb. Tyvene er endnu ikke blevet afhørt, fordi de er i chok efter hændelsen, oplyser anklageren i sagen.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV