To indbrudstyve taget på fersk gerning

En 27-årig mand fra Vejen-området og en 38-årig mand blev natten til mandag taget på fersk gerning, da de brød ind i en lagerhal på Vejle Landevej i Grindsted.

En tyverialarm blev udløst ved 2.30-tiden. En patrulje kom hurtigt til stedet og inde i lagerhallen blev den ene af mændene anholdt.

- Den anden mand gemte sig på området, men han blev også fundet og anholdt, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til dagens.dk.

Begge mænd er nu sigtet for indbruddet.

Dagens Gossip