Indkøbskæde vil afsløre »blacklistede« leverandører fra Bangladesh

Walmart har desuden bebudet, at man vil offentliggøre navnene på leverandørerne og informationer om undersøgelsernes resultater, lige som man også vil offentliggøre en liste med flere end 200 fabrikker, som indkøbsgiganten har »blacklistet« for ikke at leve op til sine krav. Desuden har man hyret en virksomhed til at sørge for, at de ansatte på den bangladeshiske leverandørfabrikker bliver trænet i brandsikkerhed.

Mandag skrev flere af verdens største tøjforhandlere ifølge Reuters under på en aftale om at øge sikkerheden på deres fabrikker i landet ved at overvåge deres leverandører og betale for brandsikkerhed og reparationer på fabrikkerne.

Det drejer sig blandt andre om tøjforhandlerne H&M, C&A, Primark og Zara, der har indgået aftalen om brand- og bygningssikkerhed med Den Internationale Arbejdsorganisation, fagforeninger og andre lobbygrupper. Ifølge Reuters har forhandlingerne stået på siden kollapset.

Men Walmart ønsker ikke at tilslutte sig denne aftale, da man mener, den vil være hæmmende for virksomheden og heller ikke vil kunne øge sikkerheden på leverandørfabrikkerne.

»Virksomheden vil øjeblikkeligt beordre sin produktion stoppet på steder, hvor der konstateres presserende sikkerhedsproblemer, og underrette fabriksejeren og statslige myndigheder om behovet for at træffe foranstaltninger,« lyder det ifølge AFP en meddelelse fra Walmart, der understreger, at det vil skabe øget sikkerhed for tekstilarbejderne og højne standarden på hele tekstilmarkedet.

Store britiske mærker som Topshop, Debenhams og Dorothy Perkins har ifølge The Guardian heller ikke ønsket at tilslutte sig aftalen.

Mindst 1.127 mennesker er bekræftet døde efter bygningskollapset 24. april, der betragtes som en af de værste katastrofer i den globale tekstilindustri nogensinde.

Dagens Gossip