Indkomster hos indvandrere er bagud

Indvandrere og deres efterkommere har betydeligt lavere indkomster både før og efter skat end danskere.

I snit har førstegenerationsindvandrere fra ikke-vestlige lande kun halvt så store indkomster, som danskere. Lidt bedre ser det ud for andengenerationsindvandrere, som er født eller opvokset i Danmark. Deres indkomster er »kun« omkring 25 procent lavere end blandt typiske danske familier. Så indvandrernes indkomster stiger, jo længere tid de har været i Danmark, og jo bedre integreret de bliver.

Det fremgår af to nye bøger fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, skriver business.dk. Bøgerne sætter fokus på arbejde, forbrug, familie og hverdagslivet i Danmark for familier med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk eller iransk baggrund.

Hvor danske familier mellem 25 og 54 år i gennemsnit har knap 40.000 kroner til forbrug efter skat hver måned, har indvandrer- og efterkommerfamilierne fra de fem lande kun 22.000 kroner.

»Årsagerne til denne store forskel er flere,« fremhæver seniorforsker Jens Bonke, der er medforfatter til de to bøger.

»Indvandrerne er dårligere uddannet end danskerne. Men de er også yngre og korrigeres der for denne forskel i alder, bliver afstanden mellem indkomsten hos danskere og ikke-vestlige indvandrere mindre.«

Jens Bonke tilføjer, at der også er flere selvstændige blandt indvandrere, som tjener mindre, lige som erhvervsfrekvensen generelt er lavere hos indvandrere end blandt danskere.

»Vi kan også se, at der er flere indvandrere, der arbejder på skæve tidspunkter af døgnet, og man bliver nok ikke nemt millionær ved at arbejde midt om natten,« siger Jens Bonke.

De absolut mindste indkomster har irakiske og libanesiske familier, som får udbetalt henholdsvis 18.600 og 16.900 kroner efter skat hver måned. Omvendt klarer de pakistanske og eksjugoslaviske familier sig økonomisk bedst af de fem grupper. De har henholdsvis 24.500 og 23.800 kroner til forbrug om måneden, hvilket dog stadig er noget under, hvad en dansk familie typisk har.

Det er indkomster for en husstand, der er målt, og der er ikke taget højde for, om der er få eller mange børn i familien. Men der er tale om familier mellem 24 og 54 år, sådan at eksempelvis studerende og pensionister ikke er talt med.

Forskellen i indkomster mellem danskere og indvandrere viser sig også tydeligt, når der ses på, hvor mange der har mere end 30.000 kroner om måneden. Det har kun 25 procent af indvandrerfamilierne, mens det samme gør sig gældende for 65 procent af de danske familier.

Hele 57 procent af irakerne og 47 procent af libaneserne angiver da også, at de har »svært« eller »meget svært« ved at få pengene til at slå til. Omvendt er det under hver tiende familie i af disse indvandrergrupper, som finder det »let« eller »meget let« at få økonomien til at hænge sammen, fremgår det af undersøgelsen.

Familiens indkomst er også opgjort for par, hvor den ene ægtefælle er dansk og den anden af ikke-vestlig oprindelse. Er manden dansk, mens kvinden er andengenerationsindvandrer, er indkomsten på 742.000 kroner årligt før skat og dermed kun lidt mindre end for par, hvor begge er danskere, og som tjener 781.000 kroner.

Er det i stedet hende, som er dansk, mens manden er førstegenerationsindvandrer, er deres indkomst i snit kun 560.000 kroner.

Undersøgelsen har også kigget på forbruget hos danskere og indvandrere, og her er der faktisk ikke den store forskel.

»Danskernes restforbrug, når de faste udgifter er betalt, er betydeligt større. Men ellers er der ikke den store forskel i den måde danskere og indvandrere bruger deres penge på. Når huslejen, elregningen og andre faste udgifter er betalt, og der skal bruges penge på tøj, sko, hobbyer og andet, er der ligevægt mellem mandens og kvindens forbrug, både for danske par og for par med ikke-vestlig baggrund,« siger Jens Bonke.

Dagens Gossip