Indlagt på hospitalet: Indbrudstyv overfalder ældre kvinde

En kvinde på cirka 90 år blev onsdag eftermiddag udsat for et voldeligt røveri i sit hjem i Holte.

Overfaldet skete klokken 16.57, da kvinde kom hjem og overraskede tyven, oplyser Nordsjællands Politi til Dagens.dk.

Kvinden besvimede under overfaldet. Hun havde blå mærker og muligt kæbebrud, da politi og ambulance ankom til stedet.

Hun er nu indlagt på hospitalet.

Nordsjællands Politi ønsker ikke at kommentere røveriet yderligere.

Hvad foretager politiet sig efterforskningsmæssigt?

- Det har jeg ingen kommentarer til lige nu, siger vagtchefen til Dagens.dk.

Så du kan heller ikke komme ind på, om I er tæt på at pågribe gerningsmanden?

- Nej.

Hvordan har kvinden det her til aften?

- Det har jeg heller ingen kommentarer til. Jeg kan ikke sige mere end det, I allerede har fået at vide. Der kommer en status i morgen.

Gerningsmanden beskrives 180 til 190 centimeter høj, mørklødet, iført handsker, jogging-lignende tøj, og han talte ikke dansk.

Dagens Gossip