Indlandsisen afslører gigantisk meteornedslag

Yngre dryas kalder forskere den relativt korte og kolde epoke.

Nu mener amerikanske forskere, at de har fundet synderen - et kraftigt meteornedslag.

Teorien er ikke ny, men kemiske analyser af grønlandske iskerneboringer synes at give yderligere vægt til teorien om, at det var et uventet besøg fra rummet, som sendte kloden ind i et nyt ophold i dybfryseren. Og som muligvis også sendte Nordamerikas stenaldermennesker, Clovisfolket, og en række af datidens store pattedyr på kontinentet, herunder mammutten, i graven.

I et lag af iskerne fra Grønland, der er dateret til 10.890 f.Kr., optræder der nemlig en pludselig stigning i koncentrationen af det sjældne grundstof platin på 100 gange over normalværdien.

Det peger, siger forskerne tilknyttet Harvard University i USA, på, at et fremmed himmellegeme har spillet en central rolle for den globale nedkøling i Yngre dryas.

Tidligere har analyser af sedimenter fra nordamerikanske søer fra samme periode også indikeret, at en uventet katastrofal begivenhed, sandsynligvis et meteornedslag, ramte Nordamerika på samme tid.

Problemet er bare, at man aldrig har fundet et nedslagskrater.

Det kan imidlertid skyldes, at himmellegemet ramte et kilometertykt lag is, eller at det fragmenterede i Jordens atmosfære før mødet med land- eller havoverfladen - nøjagtig som tilfældet var i 1908, da en meteor eller komet eksploderede over det øde russiske Tunguska-område og forvandlede et skovareal på størrelse med Fyn til pindebrænde.

Et meteornedslag kan have nedkølet kloden på to forskellige måder, som kan have forstærket hinanden i en afkølende retning.

Den ene er, at støv fra jordoverfladen og fragmenter fra himmellegemet har lagt sig som et atmosfærisk slør, der har blokeret for en del af sollyset.

Den anden er, at det voldsomme nedslag muligvis har medvirket til at gennembryde en isbarriere, der holdt kolossale mængder smeltevand på plads i det nuværende centrale Canada. Med barrierens kollaps kan enorme mængder ferskvand være strømmet ud i det saltholdige Atlanterhavet.

Det kan så at sige have slukket for den varme Golfstrøm, hvorefter blandt andet det nordvestlige Europa ikke længere kunne nyde godt af havets naturlige radiator.

Andre grønlandske iskerneboringer har i øvrigt afsløret, at både begyndelsen og slutningen på Yngre dryas indtraf overordentligt hurtigt - formentlig i løbet af bare en halv snes år.

Det nye amerikanske forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Dagens Gossip