Indonesien: Mange frygtes omkommet efter skibsforlis

Ubekræftede rapporter taler om op mod 60 døde eller savnede.

Australske myndigheder bekræfter over for AFP, at en redningsaktion er i gang, men at den bliver udført af indonesiske myndigheder.

»Vi er opmærksomme på hændelsen syd for Java. Indonesiske myndigheder tager sig af sagen. Australske myndigheder er ikke involveret,« lyder det fra en talsmand for den australske søfartssikkerhedsmyndighed.

Australske medier skriver, at der kan have været 170 mennesker om bord på båden hovedsageligt fra Sri Lanka og Iran. Båden gik i stykker og sank i høj sø tirsdag aften lokal tid.

Avisen Sydney Daily Telegraph skriver, at omkring 60 er døde eller savnet. Der blev set røg fra motoren, og båden begyndte at tage vand ind kort efter afgangen.

BNB/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV