Indonesisk politi i menneskejagt på 131 fanger

Protesterne blandt fangerne skyldtes manglen på vand og elektricitet. Fangerne satte ild til fængslet og kastede med flasker og andre genstande mod vagterne i Tanjung Gusta-fængslet. Fredag indfangede politiet 81 fanger og har nu sat alt ind for at få fat i de øvrige 131, som stadig er på fri fod, herunder fire dømte terrorister.

»Vi har skærpet vores indsats ved at instruere hele vores politistyrke på tværs af Sumatra i en omfattende jagt på fangerne,« siger Heru Prakoso, talsmand for det nordlige Sumatras politi, til AFP.

»Sikkerheden ved alle indgange til det nordlige indfaldsveje til det nordlige Sumatra er blevet intensiveret,« tilføjer han.

Også landets antiterror- og eliteenhed er blevet sat ind i jagten på fangerne, der tæller flere personer, der er dømt for at have deltaget i militærtræning, der minder om de angreb, man så i forbindelse med terrorangrebet i Mumbai i 2008, lyder det fra myndighederne.

Cirka 1.000 militær- og politifolk er sat ind for at holde vagt i området ved fængslet.

Dagens Gossip

Dagens TV