Indsatsleder: Slukning af brand gik hurtigere end forventet

Ifølge indsatsleder ved Københavns Brandvæsen Jan Sørensen vil man dog forsat holde et vågent øje med bygningen i løbet af natten.

»Det er gået hurtigere end forventet. Vi har trukket os tilbage, og vi kører derned omkring hver anden eller tredje time for at se til det i løbet af natten,« siger Jan Sørensen søndag aften.

Omkring to tredjedele af bygningen er ødelagt i forbindelse med branden. For at få bugt med flammerne måtte brandfolkene hive kobbertaget af de værst ramte dele af bygningen, men netop det lettede også slukningsarbejdet.

»Da vi fik revet taget af, gik det hurtigt med at få slukket branden,« siger han.

Ifølge indsatslederen var brandårsagen søndag aften fortsat ukendt, og politiets teknikere vil mandag morgen undersøge stedet.

»Det har været lukket af for dem, indtil man kan sikker på, at de kan færdes frit omkring,« siger Jan Sørensen.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV