Indsatte har sagt, de vil slå Breivik ihjel

Netop nu er massemorderen Anders Breivik igen i retten. Denne gang fordi han mener, hans menneskerettigheder er krænket, fordi han er isloationsfængslet hele døgnet. 

Men ifølge statsadvokaten, Marius Emberland, handler det i høj grad også om at skåne Anders Breivik fra de andre fanger. 

- De indsatte har sagt, at de vil tage Breivik, hvis han flyttes til en anden afdeling i fængslet, lød det fra Marius Emberland ved dagens åbningsprocedure i retten, ifølge Nettavisen

For at understrege truslens alvor, henviste statsadvokaten til en episode, hvor en anden indsat kom hen til døren til det rum, hvor Breivik opholdt sig. Her sagde han, at han ville dræbe Breivik, hvis han fik muligheden. 

Da Breivik spurgte, hvorfor, fik han følgende svar:

- Fordi du er en barnemorder. Fordi jeg elsker mit land, svarede medfangen til Anders Breivik. 

 

 

 

Dagens Gossip