Indskrænkning på E20 på Fyn

I denne uge indskrænker Vejdirektoratet den Vestfynske Motorvej fra tre til to spor på en strækning af omkring 800 meter i østgående retning lige efter Den ny Lillebæltsbro.

Trafikanter fra Jylland skal derfor være opmærksomme på sammenfletning umiddelbart efter afkørsel 58, Middelfart. Hastighedsbegrænsningen bliver desuden ændret fra 110 km/t til 80 km/t på stedet. Efter indskrænkningen vil hastighedsbegrænsningen igen være 110 km/t.

Vejdirektoratet går i gang med forberedelserne til forårets ombygning af tilslutningsanlægget ved Jyllandsvej og skal bruge en del af kørebanen i den forbindelse.

Indskrænkningen varer frem til marts, hvor Vejdirektoratet går i gang med at udbygge motorvejens nordside mellem Nørre Aaby og Middelfart.

Dagens Gossip

Dagens TV