Indtægterne svinder ind hos Sussi & Leo

Sangparret Sussi & Leo fra Saltum i Nordjylland tjener mindre og mindre, skriver Se og Hør.

Anpartsselskabet Sussi & Leo Production tjente i 2013 godt og vel 663.000 kroner. Og det er tredje år i træk, at indtægterne svinder ind.

Sussi & Leo hævede ud af de 663.000 kroner 373.000 kroner i løn i anpartsselskabet. Det svarer til en månedsløn på 31.000 kroner.

Indtægterne på 663.000 kroner er det laveste i mange år. Bare for få år siden havde firmaet en årsindtægt et pænt stykke over en million kroner, skriver Se og Hør.

Sussi & Leo gør sig dog ikke kun inden for musikken. De producerer billedkunst og romaner. Desuden sælger de beklædningsgenstande – blandt andet g-strengs trusser, der er påtrykt et billede af Sussi & Leo.

Dagens Gossip