Industrien ansætter oftest folk i tilskudsjob

Det viser en ny analyse fra konsulentfirmet LG Insight, som lever af at rådgive virksomheder og myndigheder indenfor beskæftigelsesområdet, skriver Ugebrevet A4.

Industrien er dermed førende på det private marked målt på andel af virksomheder, som tager ledige i støttet beskæftigelse. Men også butikker, hoteller, restauranter og rengøringsfirmaer tager med glæde imod de arbejdsløse, som jobcentrene sender ud i aktivering, viser analysen. I disse brancher har omkring hver fjerde virksomhed benyttet muligheden for at ansætte en ledig med støtte fra det offentlige.

Mens virksomhedspraktik er en måde for den ledige at komme ud og snuse til et fag og finde ud af, om det er interessant for vedkommende, har ansættelse med løntilskud til formål at oplære eller genoptræne den lediges faglige eller sociale kompetencer.

Brugen af de to ordninger er et udtryk for, at virksomhederne føler et oprigtigt ansvar for at bidrage til at løse det ledighedsproblem, der er opstået under krisen, vurderer arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

»Der er ikke noget, der indikerer, at rummeligheden på arbejdsmarkedet er blevet mindre under krisen. Det er ret interessant,« siger han til Ugebrevet A4.

Dagens Gossip