Ingen erstatning: Beruset dødsbilist kørte ikke groft hensynsløst

 

Det var ikke groft hensynsløst, da en 56-årig beruset mand fra Rømø i juli 2005 kørte ind i modkørende bil på Rømøvej mellem Toftlund og Arrild og dræbte to kvinder. Det har Højesteret ifølge Ritzau slået fast i en sag om ekstraordinær erstatning til de pårørende.

En 40-årig kvinde fra Aalborg blev dræbt ved sammenstødet, mens hendes 59-årige mor døde samme aften af sine kvæstelser. Den 56-årige blev senere idømt halvandet års fængsel for dødsulykken, hvor han havde en promille på 1,02, da han i et sving, hvor han kørte for hurtigt, mistede herredømmet over bilen og ramte kvindernes bil. 

Kvindens mand og parrets to børn havde krævet 50.000 kroner hver i erstatning i en retssag mod bilisten forsikringsselskab.

Betingelsen for den ekstra erstatning er, at dødsfaldet skyldes, at nogen har optrådt groft hensynsløst. Men højesteretsdommerne mente altså ikke, at det var nok, at den 56-årige havde drukket.

Bilisten var ikke fundet skyldig i at køre særligt hensynsløst, selv om hastigheden havde været over den tilladte.  

Dagens Gossip

Dagens TV