Ingen genforening af ABBA – lige nu!

Skrevet af Christian Ribergaard

07/05/2013

Mest læste i dag

Der bliver ingen genforening af ABBA. Den dør, som blev åbnet af ABBA-sangerinde Agetha Fältskog, blev i går smækket af hendes tidligere mand, Bjørn Ulvaeus. Han afviste blankt overfor norske VG.no, under åbningen af et ABBA-museum, at en genforening af 70'er successen endelig er under opsejling.

Agnetha Fältskog udtalte for to uger siden til det tyske Die Zeit Magazine, at hun ikke ville sige nej til en genforening af ABBA, hvis hun blev spurgt. Udtalelse fra den 63-årige tidligere popstjerne, gav et lille håb til de millioner af fans verden over, som stadig venter på en genforening. Bandet, kendt for numre som ”Waterloo”, ”Dancing Queen” og ”Money money money”, har holdt officiel pause i over 30 år.

Det er dog stadig håb. Bjørn er ikke helt afvisende overfor idéen om at genforene ABBA. Grunden skal bare være den rigtige. Det skal handle om musikken. Han udtaler til norske VG.no, at HVIS der var en række super gode popnumre, som passede til ABBA, så vil han se på en genforening, men konstaterer også, at det er der ikke.